De største af de største
I anledning af Dansk Idrætsforbunds (DIF) 125 års jubilæum offentliggjorde forbundet tidligere på året deres bud på de 125 største danske sportsnavne siden indførelsen af de moderne olympiske lege og grundlæggelsen af DIF i 1896. Blandt disse 125 sportsnavne var ikke mindre end 4 fra KIF. Yderligere 2 burde måske også have været med på listen. Vi bringer i løbet af de kommende dage små portrætter af disse 6 atleter. Vi starter med de 4 nominerede og fortsætter herefter med de 2, der ikke kom på listen. Atleterne nævnes i kronologisk orden.
Holger Nielsen (1866-1955) – På DIF’s liste over de 125 største danske sportsnavne.
Holger Nielsen, KIF, huskes både som udøver og som ”håndboldens fader”, idet han i 1906 udarbejdede de første regler for håndboldspillet. Holger Nielsen, der var lærer på Ordrup Latin- og Realskole, fik efter sigende ideen til spillet, da skolens inspektør forbød drengene at spille fodbold i gården.
Som udøver var han i 1896 en ud af blot tre danskere, som deltog ved de første moderne Olympiske Lege i Athen. Holger Nielsen var en alsidig idrætsmand. Ved OL stillede han således op i både atletik, fægtning og skydning. Han vandt bronze i sabelfægtning samt sølv og bronze i skydning.
Niels Holst Sørensen (1922-) – På DIF’s liste over de 125 største danske sportsnavne.
I 1940’erne var Niels Holst Sørensen, KIF, en af verdens bedste 400- og 800 meter løbere. Ved EM i 1946 vandt han således sølv på 800 meter og guld på 400 meter, mens han ved OL i 1948 blev nummer otte på 800 meter. På det tidspunkt havde Niels påbegyndt en militær karriere, så der var ikke meget tid til træning forud for de olympiske lege. Han vandt 18 danske mesterskaber på 400 m, 800 m og 4×400 m. I 1943 var Niels nr. 1 på verdensranglisten på 400 m, ligesom han i 1944 var nummer to på listen på 800 m. Niels havde den danske rekord på 400 m, 47,6 sek., i hele 27 år. Hans danske rekord på 800 m, 1.48,9, bestod i 11 år indtil en anden KIF’er, Gunnar Nielsen, forbedrede den på Østerbro Stadion. Niels havde ligeledes en flot leder karriere indenfor dansk og International idræt. Han var formand for Danmarks Olympiske Komite fra 1981 til 1984, og han var medlem af den internationale olympiske komite fra 1977 til 2002. Niels har modtaget flere udmærkelser heriblandt Kommandør af 1. grad af Dannebrog i 1986. Til trods for at Niels blev 99 år d. 19. december 2021, er han stadig meget åndsfrisk. Som Niels selv siger: ”Min mor blev 104 år gammel, så hvorfor ikke slå den rekord?”
Gunnar Nielsen (1928-1985) – På DIF’s liste over de 125 største danske sportsnavne.
Gunnar Nielsen, KIF, var blandt 1950’ernes mest berømte danske sportsnavne og var medindehaver af verdensrekorden på 1.500 meter fra 1955 til 1956 i tiden 3.40,8. Denne rekord blev sat i Oslo i 1955. Han debuterede ved OL i Helsinki i 1952 med en 4. plads på 800 meter få cm fra bronzen efter at have vundet EM-sølv på distancen. Dengang blev der løbet på flere forskellige distancer end i dag. På 880 yards (804,67 m) satte han således verdensrekord i tiden 1.48,6 i 1954 på Østerbro Stadion. Året efter satte Gunnar verdensrekord på 1 mile indendørs i Madison Square Garden, New York i tiden 4.03,6. Hans bedste placering på verdensranglisten var en 2. plads på 800 m i 1954. Iflg. DIF vandt Gunnar Nielsen i alt 27 danske mesterskaber på 800 m, 1500 m samt i 5-kamp. Gunnar Nielsen døde desværre allerede som 57-årig af leukemi.
Wilson Kipketer (1972-) – På DIF’s liste over de 8 største sportsnavne som eneste atletikudøver.
Som knap 18-årig kom Wilson Kipketer til Danmark som udviklingsstudent sammen med Robert Kiplagat. De stillede begge op i KIF’s ”Gunnar Nielsen Milen”, hvor den unge Wilson imponerede ved at blive nr. 7. KIF’s daværende formand blev så begejstret, at KIF inviterede de to unge kenyanere tilbage til Danmark. Det kom hverken KIF eller dansk atletik til at fortryde.
I 1992 kunne KIF fejre 100 års jubilæum bl.a. med et stort anlagt stævne på Østerbro Stadion, hvor alle 14 discipliner var fyldt med verdens- og olympiske mestre med superstjernen Carl Lewis som stjernen over dem alle. Wilson og Robert Kiplagat var ligeledes med. I et stjernebesat 800 m felt blev Wilson en flot nr. 4 i tiden 1.46.00. Stævnet blev for øvrigt overværet af ikke mindre end 12000 mennesker, hvoraf et par hundrede sad i de omkringliggende træer, som sidenhen er blevet fældet.
I 1994 forbedrede Wilson sin 800 m tid til 1.43,29. Magasinet Track and Field News rangerede herefter Wilson som verdens nummer 1 på 800 m.
1995 blev året hvor Wilson for første gang kunne skrive verdensmester på sit visitkort og første gang at Danmark i 50 år, fik en verdensmester. Wilson vandt 800 m ved verdensmesterskaberne, der blev afholdt i Gøteborg.
I 1996 var Wilson endnu ikke blevet dansk statsborger, hvorfor han ikke kunne deltage i OL. Bortset fra dette blev det et godt år for Wilson, idet han vandt alle sine løb bl.a. over de tre medaljevindere fra årets OL i Atlanta. Mod slutningen af året satte Wilson ny PR ved et løb i Rieti i Italien. PR tiden 1.41,83 var de seneste 12 års hurtigste tid og kun 0,1 sek fra verdensrekorden.
I 1997 toppede Wilsons karriere, idet han først blev indendørs verdensmester i Paris. I det indledende heat forbedrede han verdensrekorden med 0,88 sek. I finalen var han endnu bedre løbende og forbedrede tiden fra det indledende heat med ikke mindre end 1,29 sek. Således forbedrede han den hidtidige verdensrekord med ikke mindre end 2,17 sek. Senere på året forbedrede Wilson Sebastian Coe’s 16 år gamle verdensrekord to gange. Da 1997 udrandt lød Wilsons verdensrekord på imponerende 1.41,11 og han havde genvundet verdensmesterskabet fra 1995.
I 1999 vandt Wilson sølv ved indendørs verdensmesterskaberne, men senere samme år genvandt han verdensmesterskabet udendørs og blev dermed historiens mest succesfulde 800 m løber med 3 verdensmesterskaber på stribe.
Efter at have pådraget sig en malariasygdom under et besøg i Kenya i julen 1997 genvandt Wilson aldrig de kræfter, som han havde før. Alligevel vandt Wilson sølv ved OL i Sydney i år 2000 samt bronze ved OL i Athen i 2004.
I årenes løb har Wilson modtaget et stort antal anerkendelser. I Danmark er Wilson blevet hædret med Ridderkorset af Dannebrogsordenen, Jyllands-Posten og DIF’s ”Årets Sportsnavn”, Danske Civiløkonomer har kåret Wilson som ”Årets Dansker.” I udlandet er Wilson bl.a. blevet kåret som ”Årets Nordiske Profil” af Eurosport, Det Europæiske Atletikforbund har kåret ham som ”Bedste Atletikmand”. Track and Field News kårede ham som ”Verdens Bedste Atletikmand” og Reuters kårede ham til ”Sportsman of The Year 1997” samt årets atlet i IAAF. Ved DR’s gallashow, hvor Michael Laudrup blev kåret som Danmarks største sportsnavn, var Wilson Kipketer blandt de største 8 navne som den eneste atletikudøver. Gennem sin flotte karriere repræsenterede Wilson Kipketer både KIF og Sparta.
Følgende var ikke med på listen over de 125 største danske sportsnavne:
Henry Petersen (1900-1949) – Henry Petersen, KIF, var både atlet og gymnast. Han vandt sølv i stangspring ved OL i 1920, der foregik i Antwerpen, Belgien, til trods for at det kun var to år efter, at Belgien var blevet smadret under 1. verdenskrig. Sølvmedaljen blev vundet med et spring på højden 3,70 m. Ved OL i Paris i 1924 blev han nummer fire med et spring på 3,90 m, der var samme højde som bronzevinderen. I perioden 1918-1927 vandt Henry Petersen i alt 9 guldmedaljer, 5 sølvmedaljer og 3 bronzemedaljer ved danske mesterskaber i stangspring og 4×100 m stafetløb. Desuden vandt han 5 guldmedaljer ved de danske mesterskaber i holdgymnastik i perioden 1921-1927. Henry Petersen satte sin første danske rekord i stangspring i 1919. Den lød på 3,69 m. I perioden 1925-1934 sluttede han med en dansk rekord på 4,03 m. Det skal lige bemærkes, at den tids stangspringere anvendte stænger lavet af bambus i modsætning til moderne stænger, der er lavet af en speciel fiberglasblanding. Henry Petersens bedste placering på verdensranglisten i stangspring var en 3. plads, der blev skabt ved et stævne i København d. 26. juli 1925.
Gunnar Bergsten (1920-1999) – Gunnar Bergsten, KIF, kom til Danmark fra Sverige som 5-årig i 1925 og blev dansk statsborger i 1939. I 1934 blev han som 14-årig medlem af KIF og forblev i KIF hele sin karriere. Sit store gennembrud fik han 1942 hvor han blev dansk mester på 400 meter, 800 meter, femkamp og 4 x 100 meter stafet og satte danske rekorder på 1500 meter, 1 mile, 1000 meter stafet og i femkamp. I 1943 nåede han en 3. plads på verdensranglisten på 800 meter med tiden 1.49.7. Det var samme år som klub kammeraten Niels Holst-Sørensen toppede verdensranglisten på 400 m. Tænk at KIF havde to atleter i top tre på verdensranglisterne dette år.
Gunnar Bergsten vandt seks individuelle danske mesterskaber og otte i stafetløb. Han satte fem individuelle danske rekorder og tre i stafet, ligesom han deltog i otte landskampe. Han sluttede sin aktive idrætskarriere efter en fjerdeplads på 4 x 400 meter ved EM i Oslo 1946.