KIF Atletik

Mød Wilson Kipketer på Østerbro Stadion søndag d. 21. november kl. 11.00

Mød Wilson kipketer på østerbro stadion!

Du får nu chancen for at møde en af Danmarks største atleter, Wilson Kipketer, på Østerbro Stadion søndag d. 21. november kl. 11.00, hvor vi også vil give dig muligheden for at løbe et 800 m løb, der er tilmeldt DAF.

Måske så du DR’s TV show ”De største af de største” lørdag d. 16. oktober 2021, hvor Michael Laudrup vandt titlen som den største af de største danske idrætsnavne siden Dansk Idrætsforbund blev oprettet i 1896. Blandt de otte største udvalgte var Wilson Kipketer. Da KIF var klubben, som inviterede 17-årige Wilson Kipketer til Danmark i 1990, vil vi hædre Wilson Kipketer for hans flotte præstationer ved EM, VM og OL, samt for hans enestående verdensrekorder og naturligvis for hans flotte placering blandt Danmarks største atletiknavne.

Vi vil også hædre følgende KIF’ere, der var med i opløbet til valget af Danmarks største idrætsnavn: Gunnar Nielsen (1928-1985), Holger Nielsen (1866-1955) og Niels Holst-Sørensen (1922-).

Det foreløbige program ser således ud:
11:00 Velkomst samt præsentation af fire KIF’ere heriblandt Wilson Kipketer
11:20 Opvarmning ved Wilson Kipketer og KIF’s mellemdistance træner, Jesper Mølgaard
11:45 Wilsons verdensrekord med originalt lydspor afspilles på storskærm
11:50 Et antal 800-meter-løb afvikles (med Wilson Kipketer og Nis Maybom som startere)
12:00 Sideløbende med 800 meter afvikles også kuglestød og længdespring for alle, der har lyst

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *