KIF Atletik

Tårnby Games 2023

Tårnby Games 2023

Tårnby Games fandt sted lørdag d. 6. og søndag d. 7. maj på Tårnby Stadion. Lørdag var en kold og blæsende dag, der krævede vintertøj for at holde varmen. Søndag var en betydelig bedre dag med sol og kun en smule blæst.

KIF stillede med i alt 42 atleter, heraf var der 15 seniorer, 16 U16/U18 og 11 yngre atleter. De vandt i alt 22 medaljer fordelt på 10xguld, 4xsølv og 8xbronze. Det var specielt positivt, at de 42 atleter satte i alt 26 personlige rekorder (PR) 🙂

Annette Juma Nielsen, der er tidligere dansk mester i længdespring, satte ny PR med et spring på 6,09 m. Det flotte spring betyder, at Annette topper den danske årsrangliste. Det tegner godt for resten af årets stævner og mesterskaber.

Stævnet viste, at KIF har nogle meget hurtige drenge i 16-17 års klassen, hvor 4 af dem satte PR på 100 m med følgende tider: Adam Skytte (11.56), Samuel Kærhøg (11,71), August Juhl Horsgaard (11,85) og Jonathan Mansfeldt (12,85). Det betyder, at KIF har hele tre 16-17 årige drenge i top 10 på den danske 100 m årsrangliste. Desuden satte Adam Skytte også PR på 200 m med tiden 22,82.

Andreas Holst Lange forbedrede sin PR på 800 m til 1:53,29, hvilket placerer ham øverst på den danske årsrangliste. Gustav Bendsen forbedrede sin PR på 1500 til 4:02,50, hvilket placerer ham som nr. 3 på den danske årsrangliste.

Aliya Dahl forbedrede sin udendørs PR i kuglestød til 11.00 m, hvilket placerer hende som nr. 2 på den danske årsrangliste. Vi vil også fremhæve en enkelt af vore unge atleter. 6 årige Zeno Manolo Outumuro-Salin, der har dyrket atletik i mindre end et år, debuterede i 6-7 års klassen, hvor han imponerede ved at vinde sølv på 40 m i tiden 8.86.

Der var mange andre flotte resultater, som også fortjente at blive nævnt.
I KIF glæder vi os over de mange flotte resultater!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *