KIF Atletik

Jørn Larsen – 50 års KIF jubilar

Jørn Larsen - 50 års KIF jubilar

Ved en efterårs sammenkomst i KIFs Repræsentantskab onsdag d. 19. oktober blev Jørn Larsen fejret for sit 50 år lange medlemskab af KIF. Jørn fik af formanden for KIFs Repræsentantskab, Anne-Lise Schjønning, overrakt den smukke 50 års vase med indgravering.

Jørn blev medlem af KIF d. 1. april 1972. Som aktiv var Jørn 400 m og 800 m løber på DT holdet. Når det var nødvendigt ”tog Jørn også en tørn for holdet” som henholdsvis 100 m løber og længdespringer.

Udover at være aktiv udøver, har Jørn også været næstformand i KIF. Gennem årene har Jørn gjort et stort arbejde for KIF, senest som official ved Eremitageløbet d. 9. oktober.

Jørn og hans kone Eva mødte hinanden i KIF, hvor deres to døtre samt ene svigersøn også har været aktive atleter.

Stort tillykke til Jørn med det flotte jubilæum og tak for din store indsats gennem de mange år!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *